By og Land Faaborg & Omegns vedtægter:
§1
Foreningens navn er By og Land Faaborg og omegn.
Foreningens hjemsted er Faaborg – Midtfyns kommune.
§2
Foreningens formål er:
1. at udbrede kendskabet til og interessen for kulturhistoriske og æstetiske værdier ved bygninger, bybilleder og landskaber,
2. hvor der forestår ændringer, der kan virke skæmmende, gennem forhandlinger med ejerne og/eller myndighederne at søge ændringerne tilpasset omgivelserne. Det være sig en bygning, et gade-billede, havnefront, kystbillede, beplantning, overgang fra by til land eller det åbne landskab,
3. hvor det skønnes ønskeligt, hvad enten dette skyldes en bygningsværdi eller hensynet til en bygnings ellers bys omgivelser, gennem oplysninger og råd at søge bevaring, vedligeholdelse eller restau-rering gennemført,
4. gennem indsamlede midler at yde økonomisk støtte til de under punkt 1-3 nævnte formål evt. ved erhvervelse af bygninger og arealer, der derefter kan sættes i den stand, foreningen skønner hensigtsmæssigt for formålet, samt at pålægge det erhvervede klausuler, der vil fremme formålet,
5. at uddele en årlig pris til en beboer eller myndighed i Faaborg by og omegn som anerkendelse for dennes indsats for på sin ejendom at have ydet en indsats for at bevare eller tilføje en for by eller egn æstetisk værdi.
§3
Enhver interesseret kan optages som medlem mod at betale et kontingent, hvis størrelse fastsættes af generalforsamlingen. Kontingentindtægter skal anvendes til foreningens administration, samt de i §2 stk. 1-3 nævnte formål.
Udover kontingentindtægten tilvejebringes foreningens midler ved tilskud, gaver, arv eller andre former for bidrag fra det offentlige, private fonde, institutioner, organisationer eller privatpersoner. Disse bidrag indsættes i bank eller sparekasse, indtil beløbet kan anvendes til foreningens formål §2 stk. 4 og 5.
§4
Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen, der indkaldes hvert år i november måned. Indkaldelse til ordinær generalforsamling sker gennem den lokale presse eller pr. brev til medlemmerne med mindst 2 ugers varsel. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde mindst 1 uge før generalforsamlingen.
Dagsordenen skal indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirigent.
2. Aflæggelse af beretning og regnskab for det forløbne år.
3. Forelæggelse af budget for det kommende år, herunder fastsættelse af medlemskontingent.
4. Behandling af indkomne forslag.
5. Valg af bestyrelse og revisor.
6. Eventuelt.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen bestemmer det, eller når mindst 1/3 af medlemmerne skriftligt fremsætter ønske herom med angivelse af dagsorden for mødet.
Bestyrelsen kan indkalde til ekstraordinær generalforsamling med mindst 3 dages varsel. Generalforsamlingsbeslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed, hvis lovene ikke indeholder særlige regler for det modsatte. Ændringer i foreningens love kan vedtages på en hvilken som helst generalforsamling, når mindst halvdelen af foreningens medlemmer møder og mindst 2/3 af de fremmødte medlemmer stemmer for forandringen. Dette gælder også beslutning om foreningens ophør.
Hvis foreningen ophører, skal generalforsamlingen træffe beslutning om foreningens formue ved almindelig stemmeflerhed med mindre andet er besluttet i vedtægterne. Skulle imidlertid halvdelen af foreningens medlemmer ikke være tilstede, men der dog for ændringen afgives mindst 2/3 af de tilstedeværende stemmer, da indkalder bestyrelsen til en ny generalforsamling der med forannævnte majoritet er beslutningsdygtig uanset antallet af de fremmødte. Fraværende medlemmer kan stemme ved skriftlig fuldmagt til andet medlem. Intet medlem kan dog lade sig befuldmægtige til at afgive stemme for mere end tre fraværende medlemmer. Fuldmagten gælder, når den ikke særlig er gjort begrænset, såvel ordinær som ekstraordinær generalforsamling.
§5
Generalforsamlingen vælger en bestyrelse på 6 medlemmer, der konstituerer sig med formand, næstformand, sekretær og kasserer. Bestyrelsen kan nedsætte relevante udvalg.
De førstvalgte bestyrelsesmedlemmers funktionsperiode er to år. Herefter afgår halvdelen af bestyrelsen hvert andet år efter anciennitet, de første to gange ved lodtrækning. Genvalg kan finde sted.
§6
Bestyrelsen skal så vidt det lader sig gøre holde medlemmerne ajour med planer og arbejder, som falder indenfor foreningens interesseområde. Bestyrelsen, der repræsenterer foreningen udadtil, afgør inden for rammen af disse vedtægter alle spørgsmål vedr. foreningens virksomhed, samt formidler kontakten til myndigheder og andre implicerede.
Bestyrelsen er berettiget til at anvende foreningens midler efter bedste skøn til foreningens formål. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 4 medlemmer er tilstede.
Bestyrelsens beslutning træffes ved almindelig stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed bortfalder for-slaget. Beslutning om køb og salg af fast ejendom er dog kun gyldigt vedtaget, når alle bestyrelses-medlemmer har stemt for beslutningen.
§7
Foreningen tegnes af formanden sammen med to bestyrelsesmedlemmer eller af tre bestyrelsesmedlemmer ved formandens fravær.
Bestyrelsesmøder afholdes efter formandens bestemmelser eller efter anmodning af et bestyrelsesmedlem. For bestyrelsens møder føres en protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. I øvrigt fastsætter bestyrelsen selv sin forretningsorden. Bestyrelsen kan ansætte lønnet medhjælp, såvel fast som til løsning af enkelte opgaver.
Ved køb og salg af fast ejendom og til optagelse af lån med eller uden pant, kræves underskrift af alle bestyrelsesmedlemmerne.
§8
Regnskabsåret er 1.10 – 30.9. Bestyrelsen drager omsorg for årsregnskabets udarbejdelse. Årsregnskabet forelægges herefter til revision af den af generalforsamlingen valgte revisor, hvorefter regnskabet med revisors påtegning og underskrevet af bestyrelsen forelægges til godkendelse på generalforsamlingen.
Ændring af forenings navn blev vedtaget på forenings generalforsamling den 1. december 2005.