AKTIVITETER

Faaborg-Midtfyn Kommune

Byggeri og Miljø

Mellemgade 15

5600 Faaborg

                                                                                                Faaborg 29.06.11

                                                                                             

Vedrørende opsætning af postkasser i områder omfattet af bevarende lokalplaner, specielt inden for lokalplan 3.88 (Faaborg Bymidte) og 2010-3 (Østerbro-kvarteret i Faaborg).

 

Foreningen By og Land Faaborg og omegn er foruroliget over konsekvenserne af den nye postlov (lov nr. 1536), hvor kravene til opsætning af postkasser vil få negativ indflydelse på bymiljøet.

   Som en del af postloven skal alle brevkasser være flyttet i skel til offentlig vej eller privat fællesvej inden udgangen af 2011. Kravene til brevsprækker i byhusene er, at de skal sidde ikke lavere end 100 cm og ikke højere end 120 cm.

   I de fleste gamle gader i Faaborg forstyrres gadebilledet ikke af postkasser, men beriges derimod af mange smukke døre med brevsprækker. Man kan frygte, at der nu vil blive opsat postkasser på facaderne i alle mulige former og farver, og ved huse med smalle forhaver vil der blive opstillet skæmmende postkasser i skel mod gaden.

   Der er dispensation fra kravene når de vedrører fredede ejendomme, men ikke når det drejer sig om bygninger med høj bevaringsværdi eller ejendomme omfattet af bevarende lokalplaner. Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur har påpeget problemerne ved denne urimelige standardisering over for transportministeren og ønsket en mulighed for dispensation til:”bevaringsværdige bygninger, der er omfattet af en bevarende byplanvedtægt, bevarende lokalplan, tinglyst bevaringsdeklaration eller bygninger og miljøer udpeget i kommuneplanen som bevaringsværdige”. Ministeren har i første omgang svaret, at postloven ikke indeholder hjemmel til at fravige kravet om opstilling af postkasser ud fra æstetiske hensyn.

 

By og Land Faaborg og omegn vil opfordre kommunen til snarest at afklare problemerne i relation til de bevaringsværdige bymiljøer og etablere kontakt med Post Danmark med henblik på at minimere skaderne.

Skal der ansøges om opsætning af postkasser inden for ovennævnte bevarende lokalplaner?

Kommer der nogle bedre vejledninger til bevaringsområderne mht. opsætning af postkasser – i forhold til det, der kræves af postvæsenet som standard for hele landet?

Og i givet fald: Hvordan formidles dette ud til de berørte borgere?

 

Med venlig hilsen

p.b.v.

Flemming Brandrup

Formand

Vestergade 30

5600 Faaborg

 

 

 

Faaborg-Midtfyn Kommune

Byggeri og Miljø

Mellemgade 15

5600 Faaborg

 


                                                                                      Faaborg den 13. juli 2011

 

Vedrørende bevaring af brevsprækker ved udskiftning af gamle fyldingsdøre

 

Foreningen By og Land Faaborg og Omegn ønsker hermed at påpege en meget beklagelig praksis ved udskiftning af gamle fyldingsdøre inden for bevaringsområderne i Faaborg Bymidte og Østerbro-kvarteret. De gamle døre, der oftest har brevsprække i døren, udskiftes i de fleste tilfælde med nye fyldingsdøre uden brevsprække, hvorefter der placeres en skæmmende postkasse på facaden. Således medfører ikke alene den nye postlov, men også ovennævnte praksis, en forringelse af det bygningsæstetiske udtryk i gadebilledet mange steder.

 

I den bevarende lokalplan for Faaborg Bymidte (lokalplan 3.88) anføres vedrørende døre i §8.4.1: ”Eksisterende fyldingsdøre skal så vidt muligt bevares. Udskiftes de, skal det ske med døre af samme type, eller som på tilsvarende måde er tilpasset husets arkitektur”.

 

I den bevarende lokalplan for Østerbro-kvarteret (lokalplan 2010-3) anføres i §7.4:

”Ved udskiftning af døre og vinduer, herunder karme, rammer, sprosser og fyldinger må der kun anvendes træ som skal påføres heldækkende maling. Dimensioner, profiler, konstruktioner m.v. skal følge bygningens oprindelige arkitektur”.

 

Ingen af disse bestemmelser nævner specifikt brevsprækkerne i de gamle døre, men formuleringerne kan efter vores mening tolkes således, at også dette element i dørens konstruktion og historiske udtryk ønskes bevaret. Vi vil derfor opfordre til at denne vigtige detalje understreges over for husejerne, og der bør fra bygningsmyndighedens side være større opmærksomhed på overholdelsen af bestemmelserne vedrørende fyldingsdøre.

 

Med venlig hilsen

p.b.v.

Flemming Brandrup

Formand

By og Land Faaborg og Omegn

Vestergade 30

5600 Faaborg

 

 

                                                                             Faaborg den 23. marts 2011

 HØRINGSSVAR FRA BY OG LAND FAABORG OG OMEGN VEDRØRENDE

FORSLAG TIL PLAN FOR NATIONALPARK DET SYDFYNSKE ØHAV.

 

By og Land Faaborg og Omegn, der er en lokalforening under Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, kan varmt støtte forslaget om oprettelse af et ”Center for Bygningsarv” i den kommende nationalpark, som det fremgår af udkastet til plan for nationalparken, side 20, hvor denne nyskabelse er indstillet af Kulturarbejdsgruppen.

 

Vi vil støtte, at der lokalt oprettes et Videnscenter for Bygningsbevaring med tilknytning til et af nationalparkområdets kulturhistoriske museer.

   Vi forestiller os, at lederen bliver en arkitekt med dokumenteret, kvalificeret kendskab til bygningsrestaurering og med evne til at skabe interesse for området hos husejere og kommunale myndigheder.

   Centeret bør tilbyde rådgivning til ejere af bevaringsværdige ejendomme, og de kommunale byggesagsafdelinger skal kunne konferere med centret i byggesager vedr. huse med høj bevaringsværdi.

   Centret skal også stå for vandreudstillinger vedr. bygningsbevaring, være støtte for de lokale bygningsbevaringsråd, der forhåbentlig oprettes i alle kommuner, og inddrages i arbejdet med bevarende lokalplaner, SAVE-registreringer og Kulturmiljøatlas.

   Et sådant center bør indgå i et større fagligt miljø, hvorfor vi foreslår, at det knyttes som en selvstændig enhed til et af de kulturhistoriske museer, men med forpligtelser der omfatter hele nationalparkområdet. De kulturhistoriske museer er i forvejen pålagt flere opgaver for at værne om den bygningskulturelle arv og områdets kulturmiljøer, men mangler den tekniske sagkundskab der kræves for at være rådgivende ved restaurering og vedligeholdelse af bevaringsværdige huse.

 

Med venlig hilsen

P.b.v.

 

Flemming Brandrup

Formand

By og Land Faaborg og Omegn

Vestergade 30

5600 Faaborg

e-mail: brandrup@dadlnet.dk

tlf: 62611214

 

 

 

Orientering marts 2010

til alle medlemmer, der har givet foreningen deres e-mail 

 

Kære alle

 

Her hvor frosten så småt er ved at slippe sit tag i jorden og vi går

mod lysere tider, vil bestyrelsen i By og Land sende medlemmerne en

lille forårshilsen.

 

Forårets nyhedsbrev er ved at blive redigeret sammen og ventes at

udkomme i begyndelsen af april. Vi vil dog allerede nu annoncere en

udflugt til Den Gamle By i Århus lørdag d. 24. april (vedhæftet) og

omtale en mere lokal udflugt til Brahetrolleborg søndag den 30. maj

sammen med vores søsterforening By og Land Midtfyn (vedhæftet).

 

I denne vinter har vi bl.a. været optaget af at vurdere og kommentere

de to forslag til bevarende lokalplaner for henholdsvis Gl. Dyreborg

og Røde Kro, der har været i høring. Foreningens høringssvar vedhæftes

til orientering, og de vil også blive lagt på hjemmesiden. Som det

fremgår, har vi blandt andet gjort indsigelse imod mulighederne for

udstykning og nybyggeri i det Gl. Dyreborg. Det vil kunne ændre den

åbne bebyggelse i det gamle fiskerleje til et parcelhuskvarter, og

dermed være i modstrid med de bevaringsinteresser, der er baggrund for

lokalplanen.

 

Vi vil også gøre opmærksom på Landsforeningens årsmøde i Svaneke på

Bornholm 14-16. maj, der er omtalt i det nummer af By & Land, som

netop er udsendt. Sætternissen har dog været på spil i programmet, der

er trykt på side 28. Fredag d. 14.5. er der udflugt til Christiansø,

officiel modtagelse og byvandring. Lørdag d. 15.5. er der

generalforsamling mv. og søndag d. 16. er der heldagsudflugt på den

smukke ø.  Hvis nogen skulle få lyst til en forårstur til Bornholm og

landsmødet kan det anbefales at være tidligt ude med pladsreservation

på færger eller fly.

 

Nyhedsbrevet med en lille broget buket af artikler om nyt og gammelt

følger i nær fremtid.

 

Med venlig hilsen

p.b.v.

Flemming Brandrup

Formand

By og Land Faaborg og Omegn

 

 

Udflugt til Den Gamle By i Århus, lørdag d. 24. april 2010

By og Land Faaborg og Omegn arrangerer en spændende studietur til Frilandsmuseet Den Gamle By i Århus, lørdag den 24. april, for medlemmerne af foreningen og vores søsterforening By og Land Midtfyn.

   Vi skal være i Den Gamle By kl. 11, hvor vurderingsekspert og medlem af Hvad er det værd´s faste panel, Peter Reitzel, viser rundt. Fokus vil være på de fynske huse i Den Gamle By, men vi bliver heller ikke snydt for en omvisning i Møntmestergården, der efter mange års kostbar restaurering nu står færdig i al sin pragt, genskabt som den store Københavnske gård så ud i midten af 1700tallet med møbler og en farveskala, vi sjældent ser i dag.

   Efter omvisningen kan vi nyde vores medbragte mad forskellige steder i DGB, eller den kan købes i Traktørstedet. Herefter vil der være rig lejlighed til at studere de gamle huse på tæt hold, inden vi igen drager sydpå.

   Vi planlægger at køre i egne biler, og der vil være mulighed for samkørsel. Entré er kr. 100 pr. person. Foreningen dækker honoraret til guiden.

   Meld jer til så hurtigt som muligt, da vi må begrænse antallet af deltagere til 20. Det er det maksimale antal, der kan rummes ved rundvisning i de små huse.

   Tilmelding til formanden senest man. den 12. april. e-mail: brandrup@dadlnet.dk

 

Eftermiddagsudflugt til Brahetrolleborg og Omegn

Søndag den 30. maj 2010

By og Land Midtfyn har taget initiativ til en udflugt til Brahetrolleborg den 30. maj. Pastor Ole Buhl Nielsen vil fortælle om slottet og kirken og den omfattende restaurering af bygningsanlægget, der rummer rester af cistercienserklostret Holme Kloster. Vi får også historien om det meget specielle orgel, fortalt af pens. musikskoleleder Niels Knudsen. Ole Buhl Nielsen vil desuden fortælle om Brahetrolleborg Vandmølle, og de planer der er for restaureringen. Muligvis bliver der også tid til at besøge andre bygningsmæssige perler i omegnen: Grubbe Mølle og/eller den nyrestaurerede, fredede ejendom, Bremerstente.

Programmet er endnu ikke helt færdigt. Tidspunkt, mødested og evt. samkørsel vil blive annonceret senere, men reserver dagen.

Flemming Brandrup

Plan og Kultur

Nørregade 4

5600 Faaborg

 

 

INDSIGELSE OG ÆNDRINGSFORSLAG VEDRØRENDE

LOKALPLAN 2009-01

BEVARENDE LOKALPLAN

OMRÅDET VED DYREBORG HAVN

INDSENDT AF

FORENINGEN BY OG LAND FAABORG OG OMEGN

                                                                                                        Faaborg den 16. februar 2010

 Foreningen By og Land Faaborg og Omegn ser med tilfredshed, at den længe ønskede bevarende lokalplan for den ældste del af Dyreborg nu er på vej. Der skulle gå 16 år fra den bevarende lokalplan for Fiskervænget i Dyreborg blev vedtaget i 1993, til det sårbare miljø omkring Dyreborg Havn bliver omfattet af en bevarende lokalplan. Det er beklageligt, at planen først fremlægges nu, hvor der er opført nybyggeri på Dyreborgvej 75 (matr.11a) og givet nedrivningstilladelse til nybyggeri på Dyreborgvej 87 (matr. 12) og Dyreborgvej 93 (matr. 8a) inden der forelå en lokalplan for området. Disse nybyggerier svækker det bevaringsværdige kystkulturmiljø betydeligt.

Dyreborgvej 71, der er en villa med stor kvist og altan, blev bygget på tomten efter et stråtækt længehus i bindingsværk, der brændte for ca. 50 år siden. Dette nyere byggeri blev opført helt uden hensyntagen til den bygningsæstetiske sammenhæng med Dyreborgvej 67B og 69. En nedrivning og nybyggeri på denne grund, der er bedre tilpasset de nært beliggende længehuse, ville være en meget stor gevinst for havnemiljøet.

Beskrivelsen af lokalplanområdets bygningsmæssige og kulturhistoriske kvaliteter, som er forudsætningen for ønsket om en bevarende lokalplan, er vi meget enige i. Dele af planen, specielt mulighederne for yderligere udstykning og nybyggeri, strider imidlertid imod disse intentioner.

Side 5: ”Denne lokalplan omfatter området ved Dyreborg Havn, hvor et stigende antal byggesager har gjort det nødvendigt at få præciseret, hvilke værdier der ligger til grund for det bevaringsværdige kulturmiljø, således at de særlige landskabelige og bygningsmæssige træk kan sikres og bevares for fremtiden. Det har kulturhistorisk betydning, idet samspillet mellem bygningernes arkitektur, havnemiljøet, den kurvede kystvej, stendigerne og det åbne landskab udgør en sjælden bevaret enkel og unik helhed”.

Side 14: Der citeres fra Kommuneplan 2009: ”... Der er desuden store rekreative værdier nær fiskerlejet med skov og strand. Det er vigtigt at fastholde bebyggelsens præg af fiskerleje. Området er sårbart over for f.eks. større nybyggeri og udbygning af havnen med marina”. Desuden citeres fra Kommuneplanens retningslinjer 6.1.1.: ”I områder hvor landskabskarakteren skal beskyttes kan der kun ske ganske ubetydelige forandringer, og kun såfremt de ikke påvirker de karaktergivende landskabstræk og særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Tekniske anlæg, nyt byggeri og ændringer i arealanvendelsen kan derfor kun finde sted i ganske ubetydeligt omfang, og såfremt hensynet til de karaktergivende landskabstræk og særlige visuelle oplevelsesmuligheder og tilstand ikke tilsidesættes”.

Side 15: Der citeres fra Faaborg Kommuneatlas (1992): ”Den ældste bydel ligger omkring havnen og har udviklet sig langs vigens kurvede forløb. De lave huse ligger i læ af skovklædte skråninger, og bebyggelsen åbner sig ud mod vigen og det enkle havnemiljø”.

 Beskrivelserne er meget dækkende for de herlighedsværdier, der ønskes bevaret. Dog kunne man i højere grad fremhæve betydningen af den nære relation til den smukke strandskov, der ligger som en frodig kulisse bag den lave bebyggelse. Inden etableringen af det høje dyrehegn var der direkte adgang ind i skoven fra grundene i Gl. Dyreborg. Hegnets etablering var meget ødelæggende for denne fine relation mellem skoven og fiskerlejet. Bebyggelsen har dog bevaret den åbne karakter, der skyldes de frie arealer bagved husene op imod skoven, som har været anvendt til køkkenhave, hønsegårde og græsningsarealer.

 

Nye udstykninger og nybyggeri i lokalplanområdet:

Udstykninger og nybyggeri må antages at skulle være forenelige med ovennævnte, formulerede bevaringsinteresser, og vil i øvrigt kræve dispensation fra forbud imod byggeri inden for strandbeskyttelseszonen og skovbyggelinien.

Det anføres (side 8) at ”I Delområde A sikres det, at den åbne struktur og bevaringsværdige bebyggelse opretholdes og styrkes”. Dette er i modstrid med de muligheder, der åbnes for nye udstykninger i området, der vil blive et meget stort indgreb i kulturmiljøet.

Kravene om vejadgang i en bredde på mindst 4 meter, 2 parkeringspladser til hver ejendom, bygningshøjde på op til 8,5 meter, husdybde på max. 9.0 meter og bruttoetageareal på op til 250 kvadratmeter samt en bebyggelsesprocent på 30, vil skabe et meget dominerende byggeri i det gamle fiskerleje. Dette vil snart blive demonstreret ved opførelse af de to ejendomme, der er givet landzonetilladelse til (Dyreborgvej 87 og 93). Det må stærkt anbefales at reducere den tilladelige højde og størrelse for nybyggeri, så det i højere grad kan tilpasses de ældre, mindre huse, hvis man giver tilladelse til udstykning.

Dyreborgvej 89 (matr. 6b): Der åbnes mulighed for udstykning i 3 grunde. Grunden strækker sig op til skovbrynet og er et fint eksempel på de  græsningsarealer og tidligere køkkenhaver, der giver bebyggelsen den åbne karakter. Det er karakteristisk for kulturmiljøets karakter af fiskerleje med lidt landbrug. Udstykning og nybyggeri vil omdanne området til et tæt bebygget parcelhuskvarter.

Dyreborg Skovvej 14 (matr. 3f) og den nærliggende matr. 4a kan udstykkes i henholdsvis 3 og 2 grunde. Matr. 4a er en smuk, græsklædt bakke, der ses tydeligt fra havnen, hvor bakken ses afgrænset af det markante, fredede stendige. Begge matrikler skaber en fin overgang til den bagved liggende skov. Udstykning og nybyggeri på denne præsenterbakke vil være dominerende og ændre den åbne karakter til et tæt bebygget parcelhuskvarter.

På ovennævnte baggrund vil foreningen fremkomme med indsigelse imod forslagets muligheder for udstykning og deraf følgende nybyggeri i lokalplanområdet.

Bevaring af eksisterende, bevaringsværdige ejendomme

Af hensyn til den bevaringsværdige helhed er det væsentligt at værne om de bygninger af ældre dato, der er afgørende for kulturmiljøet. Det kan undre, at kun 4 bygninger i lokalplanområdet er karakteriseret som havende ”høj bevaringsværdi” ud fra SAVE-registreringen i Kommuneatlas Faaborg (1992) : Dyreborg Skovvej 12 og Dyreborgvej 67B, 69 og 83. De har opnået henholdsvis 3,2,2 og 3 ved SAVE-registreringen for 17 år siden.

I Kommuneatlas Faaborg (1992) markeres den samlede bevaringsværdi fra 1-3 (Høj), 4-6 (Middel) og 7-9 (Lav). I senere Kommuneatlas fra andre kommuner markeres bevaringsværdier fra 1-4 som Høj og indgår som sådan i Kulturarvsstyrelsens registrering. Det er da også i Faaborg-Midtfyn Kommunes Kommuneplan 2009 (Hovedstruktur og retningslinjer) § 6.3.1 anført, at ”Den bevaringsværdige bebyggelse omfatter fredede bygninger samt bygninger, der i Faaborg Kommuneatlas, 1992 er registreret som bygninger med bevaringsværdi 1-4”.

Den ældre bebyggelse i lokalplanområdet bør revurderes ud fra ovennævnte klassifikation og evt. gennemgå en ny, opdateret SAVE-registrering. Ved denne registrering vurderes følgende forhold : Arkitektonisk værdi, Kulturhistorisk værdi, Miljømæssig værdi, Originalitet og Teknisk tilstand. Det afsluttes med en samlende vægtning af bevaringsværdien.

Ud over ovennævnte ejendomme bør Dyreborg Skovvej 10 og 16 og Dyreborgvej 73 og 81  opklassificeres til høj bevaringsværdi og dermed sikres mod nedrivning, idet de er meget betydningsfulde i den bevaringsværdige helhed. Vi har rekvireret kopi af vurderingsskemaerne fra SAVE-registreringen af disse ejendomme, der viser bevaringsværdi 4 for både Dyreborg Skovvej 16 og Dyreborgvej 73 og bevaringsværdi 5 for Dyreborg Skovvej 10. Vurderingsskemaet for Dyreborgvej 81 kunne desværre ikke findes, men det må antages at dette stråtækte bindingsværkshus også har fået bevaringsværdi 4. På grundlag af den i dag gældende klassificeringspraksis kan de nævnte ejendomme med bevaringsværdi 4 tvangfrit hæves til ”høj bevaringsværdi”.

Det er meget væsentligt, at de enkelte ejendomme har en dækkende klassificering. En bygning, der er udpeget som bevaringsværdig er beskyttet i det ydre, og kommunalbestyrelsen kan nedlægge forbud imod nedrivning, men den kan indvendigt indrettes til en tidssvarende bolig. Beboelsesejendomme med høj bevaringsværdi (1-4) har desuden mulighed for støtte fra byfornyelsesmidler i henhold til byfornyelsesloven.

 

Bebyggelsens ydre fremtræden

Vi er meget enige i at nybygning, om- eller tilbygning i Delområde A skal tage udgangspunkt i bygningens oprindelige ydre fremtræden, der skal være retningsgivende. Der bør stilles store krav til den arkitektoniske kvalitet af byggeri, der kopierer de ældre bygningers detaljer (pastiche), men sandelig også når der vælges byggeri med ”et mere enkelt og nutidigt udtryk”, hvor proportioner og materialevalg er afgørende.

Facader:

Det anføres for bygningskategori 1 og 2 samt nyt byggeri (§ 9.1.3 og § 9.1.6), at murværket skal fremstå hvidkalket. Vi er enige i at hvide facader bør være gennemgående, men vil bemærke, at man i landzonetilladelserne til byggeri på Dyreborgvej 87 og 93 anfører at ”bygningens udvendige dele skal holdes i afdæmpede farver, der harmonerer med omgivelserne”. I disse tilladelser er der således ikke et specifikt krav om hvidkalkning.

Altaner/balkoner:

Det anføres i § 9.1.2 at der ikke må etableres tagaltaner, balkoner eller udvendige trapper på eller ved bygningernes tage. Vi vil foreslå, at dette tydeliggøres ved et forbud imod ophængte (svævende) altaner, der er helt fremmede i bygningsmiljøet på Dyreborg. Beklageligvis er der ophængt to altaner på Dyreborgvej 75. Det bør undersøges om der er givet tilladelse hertil, af hensyn til præcedens for lignende dispositioner i området.

Vi mener også, at der bør være forbud mod franske altaner i frontkviste og gavle, idet dette ikke er i overensstemmelse med den lokale byggeskik. Der er dog givet tilladelse til franske altaner i byggetilladelserne for Dyreborgvej 87 og 93.

Vinduer:

For både bygningskategori 1,2 og 3 er der krav om opsprossede vinduer med smalle sprosser og klart, plant glas med kitfals. Dette er i god overensstemmelse med den eksisterende helhed, som omtalt side 13: ”Vinduer er småsprossede med enkeltglas, der ikke forvrænger spejlbilleder som visse moderne termoruder”.

   I § 9.1.6, der omfatter nyt byggeri, er der fortsat krav om opsprossede facadevinduer med smalle sprosser, men krav om enkeltglas og kitfals nævnes ikke. Dette giver mulighed for termoruder i sprossevinduer, hvilket er et bygningsæstetisk tilbageskridt.

  Kravet om enkeltglas, smalle sprosser og kitfals i sprossevinduer bør være gennemgående også i nyt byggeri. Dette vil også være i overensstemmelse med kravene i andre bevarende lokalplaner, fx. Fiskervænget, Faldsled og Faaborg Bymidte. Det vil være lettere at acceptere for bygherrerne og formentlig også lettere at administrere for forvaltningen.

 

Kviste:

Det anføres i § 9.1.6 d. at ”der skal mindst være 3 rækker tagsten foran kvisten og mindst 20 rækker over kvisten”. Vi antager at 20 er en fejlskrivning. Til en pultkvist drejer det sig vel om mindst 2 rækker.

 

Ubebyggede arealer og strandarealerne

Vi er meget tilfredse med omsorgen for stendiger og hegn, og understregningen af at strandarealerne i Delområde C skal bevares som græsklædte arealer uden bebyggelse. Disse gamle stejlepladser, anvendt til tørring, reparation og tjæring af fiskenet, er et væsentligt kulturhistorisk træk i fiskerlejet.

   Det anføres i § 3.6 at område C må anvendes til opholds- og friareal. Det skal friholdes for bebyggelse af enhver art, og det må ikke anvendes til permanent opbevaring. Der må ikke etableres yderligere beplantning. Undtaget fra forbud mod opbevaring er ”små joller”. Ifølge § 6.5 må der imidlertid etableres parkeringspladser til gæster og til dagparkering i græs.

   Mulighederne for parkering kan forventes at beslaglægge en stor del af strandarealerne i dagtimerne især om sommeren, helt i strid med intentionerne i planen. Der bør være forbud mod bilparkering på græsarealerne øst for havnen, og bilister må henvises til parkeringspladser i havneområdet. Hvis man opretholder muligheder for begrænset parkering, er der risiko for ødelæggelse af græstæppet, hvilket kan kræve en form for befæstning, der vil være et æstetisk tilbageskridt.

   Vi er meget tilfredse med beskyttelsen af de eksisterende karakterfulde træer i Område C (§10.10 og Kortbilag 4.1 og 4.2). Vi må dog konstatere med beklagelse, at tre af de markerede, bevaringsværdige træer er blevet fældet kort før lokalplanen blev sendt i høring. Det drejer sig om tre stynede popler foran den nu nedrevne ejendom, Dyreborgvej 87. Et brutalt indgreb, der har forringet miljøet langs grusvejen i Gl. Dyreborg.

 

Ubebygget areal, matrikelnr. 9a

Det græsklædte overdrev, matrikel 9a, der indgår i lokalplanområdets Område A (boligområdet), synes sikret imod byggeri, idet det ligger inden for både strandbeskyttelseszonen og skovbyggelinien. Der kan dog dispenseres efter indhentet tilladelse fra kommunalbestyrelsen.

Dette græsklædte overdrev oven for klinten er formentlig en borgbanke, der har rummet et middelalderligt borganlæg til beskyttelse af indsejlingen til Faaborg. De historiske og arkæologiske holdepunkter herfor bør undersøges. Mulighederne for en fredning af enten historiske eller naturmæssige grunde bør undersøges. En bebyggelse på denne banke bør være utænkelig.

 

Lokalplanområdets afgrænsning

Afgrænsningen af lokalplanområdet synes naturlig og velbegrundet, men det er problematisk, at en del af det kurvede forløb langs Dyreborg Vig er holdt ude fra de to lokalplaner for Dyreborg.

Det rummer bl.a. de ældre rødstenshuse i svinget øst for Fiskervænget, den bevaringsværdige barkkedel, et karakterfuldt, smukt gårdanlæg (Dyreborgvej 55) og strandarealerne med frit kig over fjorden. Det øvrige, rodede byggeri af nyere dato i dette område burde også omfattes af regulerende bestemmelser, der bidrager til en sikring og forbedring på længere sigt af denne del af kulturmiljøet.

Herlighedsværdien ved Dyreborg er bl.a. bebyggelsens og havnens smukke fremtræden set fra fjorden. Hele kystområdet ved Dyreborg Vig burde omfattes af bevarende lokalplaner, der sikrer og styrker værdierne. Dette bør dog ikke forsinke vedtagelsen af den aktuelle lokalplan 2009-1, idet en forsinkelse kunne medføre yderligere, skæmmende indgreb i området.

 

Med venlig hilsen

p.b.v.

Flemming Brandrup

Formand

Foreningen By og Land Faaborg og Omegn

Vestergade 30

5600 Faaborg

e-mail: brandrup@dadlnet.dk

 

 

Plan og Kultur

Nørregade 4

5600 Faaborg

 

 

Kommentarer til Lokalplan 2009-8. Boligområde m.m. Røde Kro, Svendborgvej, Faaborg

Indsendt af:

Foreningen By og Land Faaborg og Omegn

 

                                                                                                  Faaborg den 16.februar 2010

 

Område 1

Byggeri på de meget små grunde i den vestlige del af område 1 bør tage arkitektonisk udgangspunkt i det selvgroede byggeri i området med træbeklædte skure.

§ 7.3:

Det anføres at bygningshøjden ikke må overskride kote 4,70 DVR90. For at få et begreb om de tilladte byggehøjder, vil vi foreslå, at der også angives den omtrentlige, maksimale byggehøjde i meter over terræn, der er forenelig med den aktuelle kote 4,70.

§ 8.1:

Det anføres at ”Huse under 25 m2 kan udføres med lodret bræddebeklædning”. Vi vil foreslå at kan udskiftes med skal, idet murede småhuse i området vil være skæmmende og ude af trit med den lokale byggeskik.

§ 9.10:

By og Land er meget tilfreds med at rækken af vejsten (42 granitsteler) forbundet med et malet jernrør ønskes bevaret, og vi vil anmode om, at kommunen fastholder dette ønske over for Vejdirektoratet. En bevaring kræver en snarlig restaurering og plan for den fremtidige, regelmæssige vedligeholdelse med maling, hvilket bør forhandles med Vejdirektoratet umiddelbart efter lokalplanens vedtagelse.

 

Med venlig hilsen

p.b.v.

 

Flemming Brandrup

Formand

Foreningen By og Land Faaborg og Omegn

Vestergade 30

5600 Faaborg

 


 


 

 

Nyhedsmail fremsendt til medlemmerne mandag d. 8. juni 2009

 Kære medlemmer af By og Land Faaborg og Omegn.

 Først og fremmest tak til de mange medlemmer fra vores egen og fra vores søsterforening i Ringe, der var med til at gøre vores udflugt til Christiansfeld midt i maj ekstra spændende. Bortset fra et frygteligt blæsevejr, havde vi en dejlig og lærerig tur med foredrag og byrundvisning ved arkitekt, m.a.a. Jørgen Toft Jessen.

 

Det er vores intention fremover fra tid til at anden, at sende Jer en kort uformel mail om, hvad foreningen arbejder for lige nu, og hvad vi har særligt fokus på. Meget af foreningens arbejde ligger jo bag kulisserne så at sige og kommer ikke altid frem til overfladen. Men arbejdet er jo lige vigtigt det til trods.

 

Håber I vil tage godt imod initiativet, og at I vil give Jeres besyv med.

 

1) Vi har fået en henvendelse fra landsforeningen i forbindelse med Masterplanens omtale af en mulig ”strandpark” langs Langelinie. Landsforeningen er åbenbart blevet kontaktet af personer, der ønsker landsforeningens stillingtagen til sagen. Landsforeningen har forespurgt om vores holdning. Svaret vedhæftes denne mail.

Forhåbentlig skaber denne redegørelse klarhed, hvis nogen har været i tvivl.  

 

Det er vores klare opfattelse, at Masterplanen indeholder langt overvejende gode initiativer for vores smukke by og at folkene bag har stor forståelse for de kulturhistoriske værdier, der allerede ligger i byen generelt og i midtbyen, ved havnen og i Østerbro-kvarteret i særdeleshed. Vi er stærkt imod en badestrand langs Langelinie, som det fremgår af vores tidligere tilkendegivelser mundtligt og på skrift.

 

2) Foreningen har i god tid inden for tidsfristen afsendt høringssvar til både Kommuneplan 2009 og Masterplanen: Faaborg i udvikling. Høringssvaret vedhæftes denne mail til orientering.


Vi arbejder bl.a. for at den såkaldte SAVE-registrering kommer til at omfatte hele kommunen, således at der bliver øget fokus på ejendomme med høj bevaringsværdi. Det foreslås, at der oprettes et Bygningsforbedringsudvalg og et Bygningsbevaringsråd til at understøtte bevaringsindsatsen. Det er også væsentligt at udpege sammenhængende kulturmiljøer, der bør omfattes af bevarende lokalplaner. I den forbindelse er det glædeligt, at kommunen har igangsat arbejdet med udarbejdelse af en bevarende lokalplan for Østerbrokvarteret. Det har været et højt prioriteret ønske fra foreningen i flere år.

 

Som det ses, har vi bl.a. fokus på bevaring af Nakkebølle Sanatorium, der er et enestående velbevaret sanatoriekompleks, der rummer flere bygninger med høj bevaringsværdi og en smuk park ned til fjorden. Vi har sendt et omfattende materiale til landsforeningen og bedt om en vurdering, som vil blive sendt til kommunen.

 

3) Bygnings Frednings Foreningen BYFO har indført en ny bronzeplakette til opsætning på fredede bygninger som led i en strategi, der skal øge opmærksomheden mod de fredede huse og hjælpe med til at hindre misrøgt af denne kulturarv. Fronten på plaketten viser et stiliseret H for ”Hus” eller ”Heritage” med påskriften Kulturarv. Fredet. Er du ejer af et fredet hus, og medlem af BYFO, har du fået tilsendt en sådan plakette og vi opfordrer på det kraftigste til, at I hurtigst muligt får den sat op på et synligt sted. Tilladelse skal indhentes hos Kulturarvsstyrelsen. Plaketterne er – lige som ”Årets hus”- plaketterne - en turistmagnet og til stor gavn for vores fælles indsats for at sikre bygningshistorien. Plaketterne er sat op enkelte steder i byen, bl.a. på Vestergade 10 og Priorensgade 4. Der er ca. 100 fredede ejendomme eller bygningskomplekser i Faaborg -Midtfyn Kommune, heraf ca. 40 i den gamle Faaborg købstad. En stor del er kommunal ejendom. Det er væsentligt, at alle fredede huse forsynes med en plakette. Hvis husejeren ikke er medlem af BYFO kan den erhverves for kr. 500 fra BYFO.

 

Det er med glæde, at vi har noteret, at Banegården, ud over en fin renovering af naturskifer-taget, har fået malet træværk og søjler på sydsiden i en smuk, portgrøn farve.

Desuden er det glædeligt, at se en pikstensbelægning ved det nye menighedshus i Klerkegade, som tidligere foreslået af foreningen.

 

Vi følger udviklingen i sagen om ”Bjernekrogens Perle” ved Kildevej. Facade- og skilteudvalget har rådgivet vedr. ”Det blå ishus” på Torvet. Vi arbejder fortsat for en mere detaljeret vejledning i ønskelige facadefarver inden for bevaringsområdet. Ligeledes drøftes retningslinier for opsætning af udvendige altaner, jævnfør seneste nyhedsbrev.

Vi er i kontakt med menighedsrådet om arbejdet for den tiltrængte restaurering af Klokketårnet og håber på en snarlig igangsættelse.

 

Det var ganske kort om nogle af de sager, vi arbejder med på det seneste. Mere følger snarest.

 

Desværre mangler vi endnu mail-adresser fra en del medlemmer, men de vil blive søgt indhentet.

 

Det er vores håb, at I via denne mere uformelle kommunikationsform vil være endnu flittigere til at gøre os opmærksom på sager, vi skal tage op, positive såvel som negative.

 

I er altid velkomne til at maile til formanden, nedenstående, eller til næstformanden Christina Riis Hansen, christinariis@gmail.com med forslag eller måske blot fordi I har lagt mærke til en smuk detalje eller en fin restaurering.

 

Og husk endelig at vi altid gerne vil være flere medlemmer. Dels gør det os til et endnu kraftigere talerør og dels øger det foreningens økonomiske råderum for aktiviteter og anden medlemspleje.

 

På bestyrelsens vegne

 

Flemming Brandrup.

Formand

brandrup@dadlnet.dk

 

Vedhæftede filer:

 By og Land Faaborg og Omegns svar til Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, afsendt 29.05.09. Landsforeningen havde fået en ”henvendelse vedr. en mulig sandstrand ved Langelinie i Faaborg”.

 

Langelinie i Faaborg er en meget smuk promenade langs fjorden fra havneområdet til feriehotel Klinten. I den ende er der også en offentlig badestrand. Langelinie løber tæt på vandet med en smuk, håndhugget granitstensætning på vandsiden og en række seljerøn-træer. Den går langs to kirkegårde og to smukke parker. Det er et yndet udflugtsmål for byens borgere og turister. Udsigten over fjordens vandspejl til øhavet er en stor attraktion på alle årstider.

   Under forarbejdet til kommunens udviklingsstrategi for Faaborg i 2007 kom det frem, at man ville undersøge mulighederne for at etablere en sandstrand langs Langelinie fra havneområdet til Klinten, for at forbedre borgernes, specielt børnefamiliernes, muligheder for et strandbad om sommeren. I et høringssvar fra By og Land Faaborg og Omegn tog vi stærkt afstand fra disse tanker. En sådan "strandpark" ville være et ødelæggende indgreb over for den smukke promenade og de fine kulturhistoriske værdier i området. Hvis man ønskede at øge bademulighederne i området, burde man hellere overveje at skabe en elegant udformet søbadeanstalt på broer med en passende placering. Høringssvaret blev også bragt i foreningens Nyhedsbrev efteråret 2007 under rubrikken "Badestrand langs Langelinie?". Nyhedsbrevet kan læses på vores hjemmeside: www.byogland-faaborg.dk . Der rejste sig også en bred folkelig protest med flere læserbreve i de lokale aviser.

   Udviklingsplanen blev senere til det forslag til Masterplan for Faaborg ("Faaborg i udvikling"), som netop har været i høring. I masterplanen anføres det, at man vedrørende "Den rekreative promenade", der omfatter Langelinie og parkerne, vil arbejde videre med forskellige alternative forslag til senere drøftelse. Blandt disse er "Renovering af Langelinie (ny belægning, fjerne beplantning)" og "Evt. etablering af bystrand eller havnebad med tilhørende faciliteter (4 alternativer)". Foreningen er generelt positiv over for Masterplanen og afventende over for det mere specificerede udspil vedr. området ved Langelinie. Ved et borgermøde om Masterplanen i april fyldte protesterne imod "strandparken" langs Langelinie fortsat meget, og efter mødet synes der at være bred politisk enighed om, at disse planer må skrinlægges.

Byrådet har nyligt besluttet at udarbejde en bevarende lokalplan for Østerbro-området, der også omfatter Langelinie og parkerne. I vores nylige høringssvar til Kommuneplan 2009 og Masterplanen for Faaborg anføres det, at planerne for Langeline og parkerne bør "forholde sig til de bevaringshensyn, som vil blive fastlagt i den bevarende lokalplan for Østerbrokvarteret".

Med venlig hilsen

p.b.v.

Flemming Brandrup

Formand

By og Land Faaborg og Omegn

P.S. Bestyrelsen undrer sig over, at landsforeningen og ikke lokalforeningen har modtaget spørgsmålet om "sandstrand ved Langelinie". Vi ville gerne kende spørgerens identitet og evt. synspunkter på emnet, men Landsforeningen sikrer måske anonymitet ved sådanne henvendelser?

Faaborg-Midtfyn Kommune

Plan

Nørregade 4

5600 Faaborg

 

 

 

UDKAST TIL KOMMUNEPLAN 2009 og MASTERPLAN: FAABORG I UDVIKLING

Høringssvar fra

Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur (By og Land) Faaborg og Omegn.

 

KOMMUNEPLANENS DEL 1 (HOVEDSTRUKTUR OG RETNINGSLINIER).

 

Foreningen ser med tilfredshed, at kommuneplanen omfatter bygninger med høj bevaringsværdi ved SAVE -registreringen i Kommuneatlas Faaborg (1992). Dette kan forhåbentlig bidrage til bevaringen. SAVE -registreringen bør i de kommende år udbredes til hele kommunen, for at sikre fokus på de mange bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer. Det er væsentligt at udpege sammenhængende kulturmiljøer med høj bevaringsværdi, der bør omfattes af bevarende lokalplaner.

   Foreningen vil opfordre kommunen til at nedsætte et ”Bygningsforbedringsudvalg”, der vil kunne give støtte til bygningsbevaring ved hjælp af midler fra kommunale og statslige puljer

(omtalt p. 61).

   Foreningen vil desuden opfordre til, at der oprettes et ”Bygningsbevaringsråd” i henhold til ”Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger” (§ 16 stk.1 og stk.4). Rådet vil kunne være en hørings- og sparringspartner for den kommunale planlægning vedr. bygningsbevaring og bevaringsværdige kulturmiljøer. Opgaverne i et Bygningsforbedringsudvalg og et Bygningsbevaringsråd kan formentlig koordineres.

 

RAMMEDEL – DET MARITIME SYDFYN

 

Faa. B.4, B.5 og B.6 (Faaborg Østerbrokvarter)

Foreningen har med stor tilfredshed erfaret via dagspressen, at kommunen nyligt har igangsat udarbejdelse af en bevarende lokalplan for Østerbrogade-kvarteret. Det har været et ønske fra foreningens side i flere år. Foreningen er dog endnu ikke bekendt med afgrænsningen af lokalplan-området.

   I Kommuneplanen for dette rammeområde anføres, at det er ”omfattet af bevaringsinteresser”, men det anføres ikke, hvilke restriktioner dette indebærer. Foreningen vil henstille, at ønsker om bygningsændringer behandles med størst mulig hensyntagen til bygningsbevaring, indtil den bevarende lokalplan er endeligt vedtaget.

 


Nak.R.1 (Nakkebølle Sanatorium)

I kommuneplanen anføres, at sanatoriet kan anvendes til ”skole- og feriehotel med kursusfaciliteter”. Der må etableres enkelte boliger i tilslutning til driften. Der må maksimalt udbygges til i alt 14.000 m2., og der angives restriktioner for byggehøjde mv.

   Kommuneplanens angivelser synes at være en videreførelse af lokalplan 9.76 (1998), der åbnede mulighed for et betydeligt nybyggeri i en del af parken og nedrivning af de gulmalede træbygninger, der tidligere rummede sanatoriets liggehaller. Dette byggeri er aldrig realiseret, og bygningerne fremtræder i dag velholdte.

   Foreningen finder, at Nakkebølle Sanatorium (opført 1906-08) er et så enestående velbevaret sanatoriekompleks, at det bør bevares i sin helhed og friholdes fra nybyggeri. De ønskede faciliteter må kunne rummes i den eksisterende, betydelige bygningsmasse.

   Sanatoriekomplekset omfatter seks bygninger med høj bevaringsværdi (1-4) ved SAVE-registrering i 1992 (Kommuneatlas Faaborg, 1992). Hovedbygningen har bv.1, overlægeboligen

bv. 2 og funktionærboligen bv. 2. Hele komplekset er et bevaringsværdigt kulturmiljø, og et velbevaret eksempel på den sanatoriekultur, der blev skabt i begyndelsen af 1900-tallet for at bekæmpe den udbredte lungetuberkulose. Nakkebølle Fjord Sanatorium blev det første danske Folkesanatorium, som kom til at ligge ved vandet omgivet af en stor, smuk park.

   I Kommuneatlas Faaborg (1992) omtales stedet således: ”Nakkebølle Sanatorium er opført i 1908 som tuberkulosesanatorium. Det ligger meget smukt på et lille næs ud til Nakkebølle Fjord. Den symmetriske, nybarokke hovedbygning følges op i parkens stramme akse, der gennemskærer terrænet ved kysten, hvilket elegant markeres af en tværgående gangbro. Aksen afsluttes ved et fremskudt plateau ved fjorden. Anlægget udgør en meget velbevaret helhed med en klar sammenhæng mellem bygninger og landskab”.

   Bestyrelsen i By og Land Faaborg og Omegn har på ovennævnte baggrund henvendt sig til Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur for at få landsforeningens vurdering af, hvilke bevaringshensyn der bør tages i planlægningen vedr. enkeltbygninger og det samlede sanatoriekompleks. Landsforeningens vurdering vil blive fremsendt til kommunen.

 

FORSLAG TIL MASTERPLAN: FAABORG I UDVIKLING

Foreningen er generelt meget tilfreds med masterplanens beskrivelse af de eksisterende forhold og forslagene til udviklingsområder med mulighed for nybyggeri. Planen søger at værne om herlighedsværdierne i den gamle købstad, hvilket imidlertid stiller store krav til kvaliteten af nutidigt byggeri, der skal tilpasses det eksisterende. Foreningen håber at blive inddraget i rådgivningen ved planlægning af nybyggerier, fx nyt kulturhus i midtbyen og udvidelse af Sundskolen.

   Foreningen ser frem til de mere konkrete udspil til udvikling af ”Den rekreative promenade”.

Disse planer bør også forholde sig til de bevaringshensyn, som vil blive fastlagt i den bevarende lokalplan for Østerbrokvarteret.

   Den bevarende lokalplan for Faaborg bymidte (lokalplan 3.88) fra 2001 har været et godt styringsredskab ved vurdering af ønsker om bygningsmæssige ændringer, udformning af facader mv. Kendskabet til retningslinierne hos husejerne burde dog forbedres, for at undgå konflikter, og for at skabe bedre forståelse for intentionerne. Efter 8 års erfaringer med administrationen af den bevarende lokalplan ville det være nyttigt med en gennemgang af bestemmelserne og evt. mindre justeringer. Bl.a. er der behov for en nøjere beskrivelse af rammerne for facadefarver og opsætning af altaner.


Faaborg d. 23.05.09. 

p.b.v.

Flemming Brandrup

Formand

Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur Faaborg og Omegn

Vestergade 30

5600 Faaborg




























 

 

LÆSERBREV BRAGT I FYNS AMTS AVIS D. 25.1.2016

                                                                                                 

Skæmmende ombygning på Faaborgs hovedstrøg

Ejendommen Østergade 28, midt på gågaden i Faaborg, har nyligt gennemgået en omfattende ombygning i tagetagen. Da stilladset blev fjernet åbenbaredes en meget uharmonisk facade med helt forkerte proportioner. Taget er blevet hævet ved en såkaldt trempel-konstruktion, der medfører, at murfladen over vinduerne er blevet voldsomt forhøjet, så huset nu fremtræder som en tung klods i husrækken. Huset, der er af nyere dato, var af ringe arkitektonisk kvalitet i forvejen, så det nye indgreb er at føje spot til skade. Det kan bykulturen ikke være tjent med.

   By og Land Faaborg og Omegn fik i november 2014 tilsendt en orientering om det planlagte byggeri i høring. Det fremgik ikke af den fremsendte facadetegning, at facaden ville blive så markant ændret efter ombygningen, hvorfor vi ikke fik mulighed for at gøre indsigelse imod det, selv om vi indsendte andre behjertede ændringsforslag til byggeriet, der dog ikke blev fulgt. Det er uforståeligt, at det kunne gå så galt, og resultatet er helt i modstrid med intentionerne i den bevarende lokalplan for Faaborg Bymidte, hvor bygningsfornyelser gerne skulle føre til en forskønnelse.

p.b.v.

Flemming Brandrup

Formand

By og Land Faaborg og Omegn

Vestergade 30

5600 Faaborg


LÆSERBREV BRAGT I FYNS AMTS AVIS D. 27.2.2016


                                                                                     

Kigget til Kraft- varmeværket bør åbnes


Planerne for udviklingen af Forum Faaborg er netop sendt i høring. De omfatter bl.a. en grøn, befæstet parkeringsplads langs Sundvejen. Denne grønne kile imod øst vil skabe nogle sigtelinjer mod kraft- varmeværket, som desværre bremses af murermester Uffe Skovlunds materialplads, der ligger som en malplaceret ø imellem alt det nye. Kraft-varmeværket, der blev opført i 1994-95 efter tegninger af Boje Lundgaard og Lene Tranberg, er af høj arkitektonisk værdi og optræder i guider over bemærkelsesværdig dansk arkitektur. Det ville være godt for Faaborg, hvis materialpladsen kunne flyttes til industrikvarteret, så arkitekturen kunne komme til sin ret, når man nærmer sig byen ad Sundvejen. Vi vil opfordre til, at kommunen tager initiativ til at undersøge mulighederne for en flytning for at fremhæve et af byens bemærkelsesværdige bygningsværker.


p.b.v.

Flemming Brandrup

Formand

By og Land Faaborg og Omegn

Vestergade 30

5600 Faaborg


Udstillingen i Voigts Gaard, Vestergade 1, Faaborg

Der var godt fremmøde til  byvandringen lørdag d. 25. april